Har du spørgsmål? Ring i dag på

29 12 87 19

​Sådan blev ’Leg dig glad’ født

​I arbejdet med tilbud til demensramte i Fredericia Kommune - er ”Leg dig glad”. Ideen blev fostret fordi børnehaven Ta Fat hver dag kom forbi projektkontoret. Her arbejdede vi med ideen om, at disse dejlige unger kunne blive demensvenner på et plejecenter. I august 2016 havde vi det første møde med daværende leder af Ta Fat, som var positiv. I oktober 2016 drog en dejlig flok unger, 6 stk, så afsted til Madsbyhus Plejecenter. De kom der hver anden mandag indtil sommerferien i 2017 hvorefter en ny gruppe børn på Ta Fat blev små, nye demensvenner, for beboerne Madsbyhus. Tanken er at dette går i arv hvert til en ny børnegruppe.

Børnehavebørn ’uddannes’ til demensvenner

​I samarbejde med kommunens demenskonsulenter bliver børnene ”uddannet” som demensvenner. Vores dygtige team af demenskonsulenter var nemlig helt med på ideen, og har udviklet ”Demensmysteriet”, en bane børnene skal igennem, hvor de kommer på opgaver og hører fortællinger om demens på børneniveau. Efterfølgende får de en cap og et diplom. Det er tanken at alle børn, der er demensvenner i ”Leg dig glad”, skal uddannes.

​Grundtanken var at ”Leg dig glad”, med de gode erfaringer fra Ta Fat og Madsbyhus, skulle bredes ud til alle plejecentre i Fredericia kommune. Lone Brodersen, koordinator, var i foråret sammen med en pædagogisk konsulent rundt og informere alle ledere af daginstitutioner i kommunen om projektet.​

Stor glæde og mange aktiviteter når de demente får besøg af børnehavebørnene: Demensvennerne

​Alle steder kommer der 5-6 børn med en pædagog, vi laver motion og bevægelse på børnenes præmisser, sammen med beboerne, til stor glæde for de demensramte, i ca 45 minutter. Afslutningsvis spiser børnene deres medbragte mad, medens de ældre sidder rundt bordet, får lidt frugt og nyder børnene. Snakken går altid lystigt.​​

har du spørgsmål?

Bliv ringet op

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

​Vestre Ringvej 100, 7000 Fredericia

phone-footer  Telefon: +45 29 12 87 19

mail-footer  sh@ii​d7000.dk​

fb-footer   youtube-footer